Kære klubkammerater
Sejlerskolen starter i år et nyt tiltag der skal gøre det lettere at være ny bådejer i Nibe sejlklub, nemlig
Nibe Sejlklubs mentorordning
Tiltaget er iværksat efter feedback fra informationsmøder og samtaler med medlemmer på havnen, for at vi som klubkammerater kan hjælpe hinanden med små og store udfordringer som motor- og sejlbådsejere. Disse kan være aftagning af mast, konservering af motor, trimning af sejl, ideer til løsninger til reparationer, udlån af redningsveste eller afprøvning af søsports aktiviteter. Intet er for stort eller småt. Mentoren er bindledet mellem dig som ny og de klubkammerater du ikke kender endnu og vil enten formidle kontakten til andre medlemmer der kan hjælpe med din udfordring eller selv hjælpe hvis muligt. Vi har allerede etableret et mentorkorps, men der er stadig plads til flere.
Hvis du gerne vil have en mentor tilknyttet eller selv være mentor så send en mail til
Sejlerskole@nibe-sejlklub.dk
Alle kan få en mentor 😊