E-sejlads

Nibe sejlklub har mange forskellige aktiviteter og som en del af en moderne aktiv sejlklub tilbyder vi også sejlads i E-sport.

Vi arbejder med spillet “Virtuel regatta inshore” hvor vi hver sidste søndag i måneden har faste stævner, og løbende forskellige stævner i ungdomsafdelingen som bliver meldt ud på facebook.

Når vi spiller e-sejlads i ungdomsafdelingen lægger fokus på flere ting end kun e-sport. Vi arbejder blandt andet med kommunikation, og om hvor vigtigt det er at tale pænt til og med hinanden, spørge, lytte og forstå regler og generelt sejlads. Vi e-sports træningen også et aktivt træningselement med enten ved fælles løbetur, baneløb, fysisk teori-træning eller lignende aktivitet. 

Før i tiden var gamers kendt for den usunde livsstil, men dette er bestemt ikke tilfældet i dag, og man finder stort set ikke professionelle gamere som ikke er i god form.  Det betyder, at vi i ungdomsafdelingen også skal ud og tage del i og af den sunde livsstil. Det giver også mulighed for at vedligeholde formen over vinteren og derigennem kommer bedre fra start når sejlsæsonen starter.

I Nibe Sejlklub er det Gustav Rinfeldt-Iversen(instruktør i ungdomsafdelingen) der er ansvarlige for E-sejlads.

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive en e-mail til Gustav Rinfeldt på esailing@nibe-sejlklub.dk

Nedenfor finder du en guide til hvordan du kommer i gang med at spille. Der er mulighed for spil mod andre tilfældige personer fra mange nationaliteter, samt spil og virtuel sammenkomst med Nibe Sejlklubs medlemmer. 

 

  1. Spillet kan spilles på flere platforme, så enten finder du spillet ved at søge på det “virtual regatta inshore” i din browser på din computer, eller downloader appen på telefonen/tabletten.  Til computern: https://www.virtualregatta.com/en/inshore-game/
  2. Når du er kommet ind på spillet klikker du på knappen “sejlerskole”/”sailing school” og gennemføre sejlerskolen.
  3. Nu er du næsten klar til at sejle… Du har enten ved hjælp at vores facebook eller lignende, set at vi holder et stævne du gerne vil være med til, du har skrevet til Gustav Rinfeldt i en facebook kommentar på opslaget at du gerne vil være med og har forinden sejladsen modtaget en e-mail omkring hvordan du kommer ind på mødet vi snakker over imens vi spiller.
  4. Nu går du ind på “custom race” klikker på det grønne ikon med låsen, og taster den kode der er blevet fortalt til mødet vi snakker over, efterfølgende kommer du ind på sejladsbanen og er nu helt klar til at sejle.