Tilbage
Kategori: Husejerforeningen, Lystbådehavnen, Sejlklubben

Nibe Sejlklubs Venner navngiver og donerer to Zoom8 joller.

Nibe Sejlklubs Venner navngiver og donerer to Zoom8 joller.

Så kom dagen hvor Nibe Sejlklubs Venner kunne navngive og donere to Zoom8 joller til Nibe Sejlklub.

I løbet af vinteren havde Nibe Sejlklubs Venner købt to brugte Zoom8 joller.
Zoom8 jollen er en enkeltmandsjolle, som kræver og udfordrer sejleren noget mere end for eksempel en Optimist.

Økonomien til de to joller er skaffet via medlemskontingenter og ikke mindst omsætning i fredagsbaren, som det sidste 1,5 år blot har været en virtuel bar. Vennerne håber at Fredagsbaren igen kan åbne, når dagene bliver korte og Nibe Sejlklub har holdt standerstrygning.

I overværelse af medlemmer af Nibe Sejlklubs Venner og Nibe Sejlklubs Ungdomssejlere blev der holdt en kort tale for jollerne og naturligvis sprøjtet med champagne af de to kvinder, som lagde navn til jollerne.
Den første jolle hedder EllenNielsen efter det første kvindelige bestyrelsesmedlem og medstifter
af Nibe Sejlklubs Venner.
Ellen var bestyrelsesmedlem fra start af vennerne og 17 år frem.
Da Ellen forlod bestyrelsesarbejdet overtog Birgitte Kold, hvor Ellen slap.
Den næste jolle blev derfor navngivet BiKold efter Birgitte Kold.
Birgitte er stadig i Nibe Sejlklubs Vennners bestyrelse.

Alle Nibe Sejlklubs Venner håber at ungdomssejlere i Nibe Sejlklub i mange år frem kan få glæde af jollerne på fjorden.

 

navngivning          navngivning 3