Klubhuset vil være lukket frem til 10. Maj 2020.

En god dag i påsken kunne Nibe Sejlklubs Venner ikke vente længere med sæsonens første donation.
Skolebåden IB2 og ikke mindst hendes bådpasser Svend Christensen havde længe haft et stort ønske om et nyt storsejl, da skolebåden havde sejlet med et aflagt gammelt sejl fra den anden skolebåd IB.
I overværelse af en stort samlet NSV bestyrelse og repræsenter fra Nibe Sejlklubs bestyrelse kunne Søren på vegne af alle Venner overrække storsejlet til Svend og IB2.
Sejlet skulle naturligvis tages i øjesyn. Den store “reklame” fra Resen Sails skyldes at Venner fik en meget, meget god rabat på sejlet af Resen Sails, da der var tale om en skolebåd og de måtte sætte reklamen på sejlet.
Da vejret var stille gik der ikke lang tid før Svend og Peter – Bådpasser på IB-båden – fik sat sejlet på plads, klar til en ny sæson, når hele situationen i Danmark igen muliggør skolesejlads på vores dejlige fjord.
Tillykke til skolebåden IB2 og Nibe Sejlklub med det nye sejl.
Med venlig hilsen
Alle medlemmer af Nibe Sejlklubs Venner.
BEMÆRK, at Nibe Sejlklubs traditionelle mandagssejladser i sæsonen 2020 er flyttet til ONSDAGE!!!
Alle er velkomne til opstartsmødet ONSDAG den 29/4 kl 19:00
Sæsonen starter med første ONSDAGSsejlads, onsdag 6. maj. Vi mødes ved klubhuset kl 18:00
Husk at der er for ALLE, og kræver absolut ingen sejlererfaring. Kun lyst til at lære sin egen båd bedre at kende.
Vi håber, at mange nye sejlere møder op – og selvfølgelig et gensyn med alle de gamle ?
Dato for regelskole, skippermøde og Onsdagssejladser er nu lagt op under begivenheder.
Det er det planlagte.
Hvis og såfremt klubben og Danmark stadig er lukket ned, når vi når de første datoer, vil planen naturligvis blive ændret.
Med venlig hilsen
Sejladsudvalget
Nibe Lystbådehavn er med visse begrænsninger åben for gæster, herunder gæstesejlere og autocampere.
- Åben billetsalg via automat
- Åben toilet udendørs
- Badefaciliteter ved kontakt til havnefogeden
- Dieselsalg ved kontakt til havnefogeden
- Åben vaskerum og køkken
- Havnekontoret er lukket for personlig betjening
- Nibe Sejlklubs lokaler er lukkede
Besejling af Nibe lystbådehavn:
- Grundet COVID-19, har det endnu ikke været muligt for de lokale myndigheder at foretage afmærkning af sejlrenden til Nibe Lystbådehavn med røde og grønne koste som angivet på søkort. Rendens dybde er imidlertid godkendt af de ansvarlige myndigheder.
- Nibe Lystbådehavn kan dog med forsigtighed besejles via sejlrendens anduvningsbøjer.
- Sejlads er på eget ansvar, men som en hjælp har Nibe Sejlklub udlagt røde afmærkningskugler i sejlrendens østlige side (bagbord indadgående), således at der kan sejles klar på den vestlige side af kuglerne. Hold dog en passende afstand, da afmærkningerne ligger ved sejlrendens kant med 3-4 m ankerline. Nibe Lystbådehavn påtager sig dog intet ansvar for at afmærkningerne forbliver i udlagt position og har heller ikke mulighed for at bringe et skib flot ved grundstødning.
Referater af de to generalforsamlinger er nu tilgængelige på sejlklubben/Vennernes hjemmeside
På grund af den store mangfoldighed blandt gæsterne i Fredagsbaren og myndighedernes anbefalinger om at minimere Corona-smittefaren, har vi besluttet at holde Fredagsbaren lukket resten af marts måned.
Vi håber, at situationen generelt bedres hurtigt i hele landet og vi håber på at vi igen kan åbne for glade gæster den 3. april 2020, kl 17.30.
Med venlig hilsen
Nibe Sejlklubs Venner
Bestyrelsen.
AFLYST.
I samråd med Ruth og Ole har vi besluttet at udsætte foredraget indtil situationen i Danmark er normaliseret.
Der er endnu ikke fastsat en ny dato, så følg med på opslag på klubhuset, facebook og her på hjemmesiden.
Ruth og Ole Asp kommer i Sejlklubbens lokaler den 28. februar 2020, kl 18.00 og fortæller om deres lange tur på Frankrigs floder.
Foredraget er længe ventet så kom i god tid, så der både er tid til at købe en forfriskning i Fredagsbaren – som åbner kl. 1730 – og finde en god plads.